Velkommen til min hjemmeside
På denne side vil jeg dels vise de forskellige skader der kan være på blade og album, samt hvordan man kan reprerere dem.
På billedet til højre, kan du se 2 stakke Basserne, der begge har været angrebet af
læseryg, læseryg opstår når læseren bukker forsiden om på bagsiden, for så at have et mindre blad at koncentrere sig om, derved opstår denne fold.
Stakken til højre har jeg rettet op, hvorimod stakken
til venstre har jeg ikke gjort noget ved
En af de hypiste skader man ser på et blad er rygsplint eller kantsplint, er der kantsplint er der som regel også rygsplint.
På billedet ses 3 forskellige blade.
Bladet længst til venstre er Anders And nr 16 fra 2008, her er der ingen ryg og kansplint
Bladet i midten er Jonah Hex nr 70 udgivet i 1985, og her er der hvad man vil sige almindelig rygsplint, bladet har desuden lidt kantsplint, som dog ikke kan ses på billedet
Bladet længst til højre er Sølvpil nr 13 fra 1971, og her er bladet svært angrebet af rygsplint og kantsplint
Så rygsplint er nogle små vinkelrette knæk i blades ryg, som med tiden kan udvikle sig til store skader som riv i ryggen.
Kantsplint er små vinkelrette knæk til bladet kanter, som med tiden kan udvikle sig til riv i kanterne
Klistermærker er desværre noget vi, som er samlere ret tit støder på, og der store spørgsmål er "kan de fjernes" i nogle tilfælde kan de godt og i andre tilfælde er svaret nej, specielt de store reklame klistermærke med nedsat pris på albums, går rimelige nemt af, meget være er det med blade, specielt diverse antikvar handlere, som sætter byttemærker på og her skulle de være sikker på at køber ikke tog dem af og satte dem på dårligere tegneserier og så byttede dem, disse klistermærker er nærmest umulige at fjerne.
Nogle klistermærker har noget lim på med noget syre i, så de efterlader et markant mærke på album/blade og det kan ikke fjernes.
Så er der det tilfælde hvor en tidligere ejer, selv har forsøgt at fjerne et klistermærke, uden at forbedre det og derved foretager et riv i forsiden, fortryder sin handling og sætter klistermærket på igen, og så kommer du med din ekspertviden og vil fjerne det, men kender ikke bladet historie, og så er der ikke noget at gøre, selv har jeg med diverse tudser forsøgt at rette fejlen, og det er gået rimeligt på albums, men ikke på blade, et godt råd her er at man skal duppe farven på og ikke male den på
Nogle forretninger er begyndt at bruge klistermærker der nemt kan fjernes og som ikke skader det Album/blad man står med i hånden
Normalt siger jeg nej tak til blade der kommer fra en ryger, eller som har ligget i kælderrum eller på loftet, simpelthen fordi det er meget besværligt at komme af med lugten, det kan lade sig gøre, men det tager lang tid.
Så hvis man nu lige står og mangler det pågældende nummer, så er det svært at sige nej tak, når man nu har ledt efter det, måske i flere år..
Støv:
Støv ligger som regel på toppen af bladet og kan fjernes med en støvsuger med børste monteret.
Fugt:
Selve fugten skaden kan ikke fjernes, bladet skal smides ud
Fugt lugt:
Hvis bladet blot lugter af fugt, kan det muligvis fjernes ved at opbevare det varmt og senere lægge bladet i en pose med en skål med eddike, processen kan tage flere måneder, læs mere under "Røg"
Mug:
Bladet skal smides ud med det samme, man risikere at det bredder sig til andre blade i ens samling
Røg:
Man starter med at lufte bladet, evt i en udestue, på en lukket altan, bare stedet ikke er fugtigt, skal man nok regne med at man skal bruge 1 til 6 måneder med.
Så skal bladet lægges i en pose med en skål eddike, her skal bladet ligge i en uge, så lave man en kontrol med sin næse, lugter bladet stadig, så er det til bare i posen med eddike og så forfra.
Jeg lavede dette nummer med en stak Fantomet blade for et par år siden, og det tog mig 9 måneder fra jeg startede til jeg syntes de var lugtfri og det var et kæmpe arbejde, og det er derfor jeg ikke vil købe sådanne blade.
Er man samler og har tiden, så kan det godt betale sig, men i mit tilfælde, hvor bladet skal videre, så kan det ikke